D471b34a0f2d45756ecb198e2e6f69a6de0016c0

FVU Digital 

Opkvalificer dine kompetencer i basale IT-værktøjer og IT-programmer. 

FVU digital er for dig, der gerne vil være bedre til IT - og med tre niveauer i de mest almindelig IT-programmer og funktioner er der mange muligheder.

Mulighed for økonomisk støtte

Du kan modtage SU eller SVU (Sta­tens voksen­uddan­nelses­støtte), når du deltager i FVU.

 

Fagbeskrivelse FVU Digital 

FVU Digital

Opbygning

Faget består af tre trin. Du starter på det trin, som passer til dit behov. 

FVU-digital, trin 1

På trin 1 kommer du i gang med at bruge pc, tablet eller andre it-enheder. Du lærer at arbejde i forskellige programmer med skærm, mus og tastatur.

Målet er, at du bliver fortrolig med enkle opgaver. Fx at besvare mails, søge informationer og arbejde sikkert med persondata.

FVU-digital, trin 2

På trin 2 får du mere erfaring med at løse arbejdsopgaver ved hjælp af it. Du øver dig på at hente og redigere, gemme og vedhæfte filer.

Du lærer programmer og systemer bedre at kende. Fx kan du søge efter information i databaser, på internettet eller på virksomhedens intranet.

Desuden lærer du at dele viden og opgaver med andre ved hjælp af it, og du kan benytte selvbetjening på offentlige hjemmesider, fx e-Boks og borger.dk.

FVU-digital, trin 3

På trin 3 bliver du rutineret i at arbejde digitalt, og du tænker ikke længere over, at du bruger it.

It indgår, når du løser opgaver, uanset om du arbejder i en virksomheds produktion eller har administrative opgaver. Fx når du planlægger og registrerer dit arbejde eller betjener udstyr og maskiner.

Du er også fortrolig med at dele filer og information med kolleger og andre, som du samarbejder med.

Endelig får du mod på selv at eksperimentere med, hvordan apps og programmer fungerer.

;