Netkursist - læs online med succes

Her finder du vejledning, gode råd, tips og tricks til dig som netkursist. 

Sådan kommer du i gang. 

Sådan logger du ind

Når du er blevet tilmeldt dit nethold, og du har betalt deltagergebyret, modtager du en sms fra os med dit brugernavn og adgangskode (UNI-login) til vores system senest 2 uger før holdstart.

Med dit brugernavn og adgangskode kan du logge på vores IT systemer og finde dit nethold.

 

  1. Start med at downloade Microsoft Teams, hvis du ikke allerede har programmet på din computer - du kan hente programmet her

  2. Åben Teams og skriv dit brugernavn (dit UNI-login efterfulgt af @holstebro-vuc.dk)


  3. Indtast så din password
  4. Vælg dit hold


  5. Find holdets Onenote/klassenotesbog
  6. Åben for indholdet i notesbogen ved at klikke på pilen

Husk også at udfylde og returnere din studieplan senest 1 uge efter, du er optaget på holdet.

Studieplan - udfyld og aflever din studieplan

Det er vigtigt, at du udfylder din studieplan senest 1 uge, efter du er blevet optaget på dit nethold.


Du finder din studieplan i holdets klassenotesbog/onenote. Du har adgang til denne via Teams.

I klassenotesbogen kan du læse, hvordan du udfylder og afleverer din studieplan.
Klik på pilen for at åbne for indholdet i notesbogen

Klik på den lille pil ud for "Indholdsbibliotek" - og vælg punktet "Praktisk information". Nu har du bl.a. adgang til siderne "Studieplaner" og "Guide til aflevering".

Kontakt med din underviser

Kontakten med din lærer foregår primært online.

I holdets klassenotesbog kan du finde en side, hvor din underviser giver en kort præsentation af sig selv.

Du er altid velkommen til at kontakte din netlærer på holdets chat eller mail. Underviserne beskriver i klassenotesbogen ofte også selv, hvordan de foretrækker at holde kontakten med dig som netkursist.

Du vil også få mulighed for at mødes med din underviser. Underviseren vil så indkalde til møde, enten fysisk eller online - der planlægges nogle frivillige undervisningscaféer i løbet af holdets forløb. Du bliver informeret nærmere om disse.

Afleveringer

Dine afleveringer fremgår af din studieplan.

Det er afgørende, at du overholder dine afleveringsfrister - ellers overholder du ikke kontrakten for netkursister, og du kan blive afmeldt fra holdet grundet manglende studieaktivitet.


Får du problemer med at få afleveret til tiden, skal du straks kontakte din netlærer, så I sammen kan vurdere mulighederne for at aftale en lidt senere afleveringsfrist.

 

Du finder dine afleveringer i klassenotesbogen.

Sådan finder du dine lektier og opgaver

Du finder dine lektier, opgaver og andre materialer i din klassenotesbog.

Din klassenotesbog finder du ved at gå ind i Teams. (Se hvordan du logger ind på Teams under spørgsmålet "Hvordan logger jeg ind?")

 

 

Få vist notesbogens indhold ved at klikke på pilen

 

Dette eksempel er for at nethold, og dit holds notesbog er ikke nødvendigvis opbygget på helt samme måde. Men ved at åbne menupunkterne i venstre side, kan du bladre dig igennem notesbogen og finde dit materiale, dine opgaver og meget andet. 

6Fd4a73529027c016c37dd15e8887bc2de048146

Har du ikke modtaget dit brugernavn og adgangskode

Hvis du ikke modtager en sms fra os med dit brugernavn og kodeord, kan du finde hjælp her 

Hold dig opdateret

Som kursist er du forpligtet til at modtage og reagere på beskeder fra VUC 

E-boks/digital post

Du modtager vigtige breve og dokumenter fra os i din E-boks, og det er derfor vigtigt, at du husker at tjekke din digitale postkasse jævnligt. Husk at bekræfte, at du vil modtage post fra det offentlige.

Du kan logge ind på din digitale postkasse/E-boks via borger.dk eller e-boks.dk
Du skal bruge dit Nem-ID for at kunne logge på.

Du kan med fordel hente e-boks app til din smartphone - så har du en nem og hurtig adgang til din post.

SMS

Du kan få dine skemaændringer og aflysninger på SMS - du skal blot huske at oplyse dit telefonnummer til os.

Får du nyt nummer, er det derfor vigtigt, at du opdaterer det hos os - giv besked på kontoret eller følg beskrivelsen i IT-vejledningerne for at gøre det online.

TEAMS: Info fra VUC

I Microsoft Teams er du en del af teamet "Info fra VUC til Kursister". Alle kursister er medlem af dette team, og her får du vigtige, formelle informationer fra skolen til dig og dine medkursister.

Her finder du vigtige beskeder og dokumenter, du skal være bekendt med, fx eksamensreglement og studie- og ordensregler.

Du er forpligtiget til løbende at følge aktiviteten i teamet.

Ludus Web

Ludus Web er vores administrative system, og her kan du finde en række oplysninger - bl.a. dit fravær, din eksamensplan og dine karakterer.

Her finder du også dine "To-do's", som du skal reagere på. Det kan fx være:

  • dokumenter, du skal udfylde
  • dokumentation, du skal indsende
  • blanketter, du skal underskrive

Det er vigtigt, at du fuldfører dine "to-do's".

Facebook

På vores officielle Facebook side kan du følge med i stort og småt fra vores fælles hverdag på VUC.

Her får du formelle informationer og vigtige beskeder, men der er også plads til mere uformelt og underholdende indhold. 

;